Luciano Arduini – Simison Amarone Classico 2015

Luciano Arduini – Simison Amarone Classico 2015

399,00 kr.

Blød rund og fuldaromatisk Amarone Classico med afstemt fin balance mellem frugt, fad og syre. En dejlig harmonisk Amarone med fyldig smag af mørke- og tørrede frugtnoter. 24 måneders fadlagring.

5 på lager

Beskrivelse

DEN KORTE UDGAVE TIL DE HURTIGE

Producent: Luciano Arduini
Område: Valpolicella, Italien
Druer: Corvina, Corvinone, Rondinella & Molinara
Alkoholprocent: 16,5%
Vintype: Kraftfuld rødvin, blød, krydret & varme røde frugter og bær, aromaintens, lang eftersmag & god kompleksitet.

Fadlagring: 24 måneder på fransk eg
Serveringstemperatur: 16-18ºC
Iltning: Åbnes 2-4 timer før. Hæld 0,5-1,0 dl op i et tulipanformet glas, med plads til sving og lad resten stå i flasken. Smag undervejs og følg udviklingsprocessen, så du lærer din vin at kende.

Gastronomi: Grillede, stegte og braiserede kødretter (and, lam, vildt, okse & kalv), charcuteri, aromatiske modne oste, pizza, pastaretter med flødesaucer etc. Gør dig dine egne erfaringer og prøv dig frem!
Årlig produktion: Kun ca. 4500 flasker

Pris pr. flaske kr. 399,00

Levering 1-3 dage – Fragt DK kr. 69,00 – Fragt Aalborg kr. 25,00
Fri fragt fra kr. 699,00 – Gratis afhentning fra lager i Aalborg Øst

DEN LANGE UDGAVE TIL DE NYSGERRIGE

Luciano Arduini – Simison Amarone Classico 2015 fremstår elegant som en dejlig blød og harmonisk Amarone. Det er nemt at opdage, at denne Amarone har masser af smag at byde på.

Luciano Arduini – Simison Amarone Classico 2015  er fyldt med duft og smag af tørrede varme mørke frugter og bær med stor intensitet. Tørring af druerne for vinificering giver Amaronen en raffineret krydret undertone. Der er den helt perfekte balance mellem frugt og syre samt et underspillet fadpræg, på 24 måneder.

Luciano Arduini – Simison Amarone Classico 2015 er produceret efter de mere moderne metoder. Det er Andrea der er seneste skud på stamtræet til at tage over, og han ønsker, at det er frugten der er fremtrædende, hvor fadlagringen er med til at understøtte og dimensionere frugten frem for at det er fadet, der fylder for meget i vinen.

Når du beslutter dig for at åbne Luciano Arduini – Simison Amarone Classico 2015, så kommer frugten rigtig godt til sin ret ved 16-18 grader. Jeg vil dog inspirere dig til at lege lidt med din vin, så du af nysgerrighedens vej kan finde den temperatur, der passer bedst til dig.

Åben vinen i god tid og hæld en deciliter op i et godt rødvinsglas, smag på den nyåbnet, og smag løbende over tid, så du kan følge dens udvikling over tid. Lær din vin at kende, så du kan nyde dens fulde potentiale!

Denne fantastiske Amarone er et godt glas vin helt for sig selv uden indblanding fra hverken mad eller andre forstyrrende elementer. Skal du trylle med kokkehuen, så er den bestemt også en glimrende ledsager til kraftige aromatætte retter, fx. langtidstilberedte stege eller simreretter. Her vil gastronomi og vin kunne møde hinanden i et godt samspil, der kan påvirke hinanden positivt. Du kan dog sagtens nyde denne vin som en separat del af den samlede ret, hvor vinen er god for sig og maden ditto. Sagt med andre ord, så kan de godt stikke i hver sin retning, blot de ikke virker forstyrrende på hinanden.

Har du spørgsmål om denne vidunderlige vin? Tøv ikke med at kontakte mig på sms/tel. 31194477. Jeg er her for inspirere til passion og viden om vin, så du kan få den bedste oplevelse. Så velkommen til min vinverden af små producenter og store vinoplevelser! Læn dig tilbage og nyd Luciano Arduini – Simison Amarone Classico 2015 og skab gode vinoplevelser for dig selv og dem du vil dele med.

Små producenter, store vinoplevelser!

Pris pr. flaske kr. 399,00

Nysgerrig på anden superamarone, så se her!

Lidt grundviden om Amarone
Amarone er en af Italiens mest berømte og eftertragtede vine, der stammer fra Valpolicella-regionen i Veneto, Norditalien. Denne vin er kendt for sin kraftige karakter, kompleksitet og dybe smagsoplevelse, og den er elsket af vinelskere over hele verden.

Amarone produceres hovedsageligt af 4 druesorter: Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara, hvor hovedstammen i vinen er på de 2 første druer. Der kan dog sagtens suppleres med andre druer, fx Croatina, Oseleta, Cabernet Sauvignon, Nebbiolo, Sangiovese etc. Disse druer er håndplukket omhyggeligt, og kun de bedste klaser udvælges til produktionen af Amarone. En særlig proces adskiller Amarone fra andre vine, og det er tørring af druerne inden vinificeringen.

Efter høsten lægges druerne i trækasser eller spredes ud på tørremåtter på loftet eller i tørrelokaler indtil som minimum 1. januar året efter høst. Hos nogle producenter ligger druerne til tørre i 6 måneder. Denne tørringsproces, også kendt som “appassimento”, gør, at druerne mister en del af deres vandindhold, hvilket fører til en koncentration af sukker, syre og aromaer i druerne. Som et resultat opnår man en højere grad af frugtintensitet og sukker i druerne, hvilket er essentielt for den efterfølgende produktion af Amarone.

Efter tørring begynder vinificeringen, hvor de tørrede druer presses for at ekstrahere den koncentrerede most. Mosten gæres langsomt og ved lav temperatur i flere uger for at bevare de komplekse aromaer og smagsstoffer. Amarone er kendt for sin høje alkoholprocent, min. 14%, som stammer fra det høje sukkerindhold i druerne.

Efter gæringen lagres i en periode på mindst to år og ofte længere, hvilket yderligere forbedrer vinen og tilføjer struktur og kompleksitet. Udviklings- og modningsprocessen kan finde sted i forskellige størrelser egetræsfade, som måder at påvirke vinen på i forhold til mere eller mindre iltning. Desuden er bruges der træfade af amerikansk eg, fransk eg, slovensk eg, kirsebærtræ, kastanjetræ etc. der kan tilføje vinen flere dimensioner af tertiære smagsnoter, såsom røgfornemmelser, vanilje,  brændt sukker etc.

Resultatet af denne omhyggelige produktionsproces er en vin med en dyb rubinrød farve, en rig bouquet af tørrede frugter, krydderier og blomster samt en velafbalanceret smag med en blød, fyldig krop og behagelig lang eftersmag. Amarone er en vin, der kan lagres i mange år og udvikle sig med tiden, hvilket gør den til en ægte fornøjelse for dem, der elsker komplekse og modne vine.

Amarone er en vin til særlige lejligheder og til at dele med gode venner og familie. Det er en vin, der symboliserer passionen og dedikationen hos de vinproducenter, der skaber denne ædle drik. Hver slurk af Amarone er en rejse gennem Valpolicellas rige vintraditioner og den banebrydende håndværk, der har gjort denne vin til en ægte italiensk klassiker. Ønsker du yderligere specifikationer, så nørd videre Consorzio Valpolicella her!