Collery – Champagne Grand Cru Blanc de noirs

Collery – Champagne Grand Cru Blanc de noirs
30. december 2021 info@winebylinde.com
Collery Champagne

Collery – Champagne Grand Cru Blanc de noirs

Producent: Collery
Område: Aÿ, Frankrig
Druer: 100% Pinot Noir
Alkoholprocent: 12,0%

Collery Champagne fra Grand Cru-kommunen Aÿ med flaskegæring på 72 måneder og en restsukkergrad på 8 g/l skaber et fantastisk glas hvidvin med fine blide og perlende bobler, hvor dybden af røde frugter giver Champagnen lidt mere struktur end en blanc de blancs. Vinens syre og frugt er i perfekt balance så begge dele kommer til sin ret i denne smagsfulde og aromatiske Grand Cru Champagne. Inden vinen undergår dens andengæring på flaske i 72 måneder har den lagret på 225 liters Barriques fra Bourgogne Grand Cru-fade og har dermed opnået mere dybde og struktur.

En elegant Grand Cru Champagne med bløde bobler, når det gerne må være noget helt særligt enten til hverdag eller til fest. Til aperitif, til hovedretter, til ren nydelse.

 

Lidt om Collery-huset

Huset blev grundlagt i 1893 af Jules-Anatole Collery og har siden gået i arv. Op igennem tiden og efter 2. Verdenskrig ophørte den egentlige Champagneproduktion og familien dyrkede blot deres Grand Cru druer og solgte dem til andre Champagnehuse. Men fra 2014 er husets ambitioner om at producere deres egne Champagner blomstret op, og de har ansat den gæstfrie og imødekommende Romain Lévecque til at skabe de ædle bobler. Han har hands-on i alle led og er selv vokset op i en vinfamilie og har erfaring fra alle led af produktionen. Han har selvfølgelig et hold af ligesindede bag sig. I Collerys gamle residens har de tillige åbnet et prisvindende Bed-and-breakfast samt Champagnebar, hvor du blot kan droppe ind og sidde på terrassen og nyde et fantastisk glas Champagne.

“Jeg støtter de små producenter”

Besøg producenten her

Pris pr. flaske kr. 399,00

Bestil på sms/tel. 31194477

HUSK: Levering i Storaalborg til kr. 20,00 ved køb af mindst 3 flasker.Fragt uden for Aalborg kr. 80-100 for 6 flasker med Postnord; se handelsbetingelser.